Amnesti  
   



Amnesti

Juridisk

Hvem støtter amnesti-tanken

Erfaringer fra vores nabolande

Hvad er målet for underskriftsindsamlingen

 

Amnesti

Med amnesti til de afviste asyl-ansøgere menes: at give de afviste asylansøgere, som har været i Danmark i mere end tre år, lov til at blive i landet, d.v.s give dem opholdstilladelse. Derved give disse mennesker fred og ro til at genopstarte en 'normal' tilværelse.

Snævert defineret betyder amnesti fritagelse for straf, hvilket vi i denne konkrete situation tolker som, at der af humanitære grunde skal dispenseres fra de generelle regler i Danmark.

Ifølge Grundloven (paragraf 24) er det kongen, der kan benåde og give amnesti.

At vi afleverede kravet om amnesti til dronningen skal dog ses symbolsk, men samtidig illustrere, at vi oplever at den almindelige politiske kanal til forandring
forekommer fuldstændig blokeret.

Juridisk

Vores forslag om at de afviste asyl-ansøgere skal bevilges amnesti, som en engangshandling, betyder at de lovgivende myndigheder skal udarbejde en særlov eller et regelsæt herfor.

Hvem støtter amnesti-tanken?

Jørgen Poulsen, Dansk Røde Kors Generalsekretær var blandt de første til at tale om amnesti for afviste asyl-ansøgere i Korshærsbladet aug/sep 2006.

Andre har givet udtryk for noget tilsvarende -- bl.a. ansatte i Rehabiliteringscenteret for torturofre, Amnesti International, Røde Kors, Uffe Stormgaard, formand for Humanity in Action; og fagfolk som psykologer, sygeplejersker, sundhedsplejersker, præster og lærere.

Her kan du se hvem har underskrevet og foreninger som støtter underskriftsindsamlingen officielt.

Erfaringer fra Sverige

I Sverige kom svensk flygtningepolitik til stordebat i 2005 og et folkekrav blev rejst om "flygtingamnesti nu.' Man fik bl.a. 157.000 svenskere til underskrive en protestskrivelse og en række netværk/foreninger/politiske partier/religiøse grupper til at tilslutte sig amnesti kravet

Resultatet var ikke amnesti -- men en særlov. 30.000 asyl-sager blev genbehandlet, hvoraf 17.000 mennesker fik lov til at blive i Sverige. Særloven kom især to grupper til undsætning: De mennesker som kom fra lande, som var umulige at tvangsudsende til, som Somalia og Irak. Og de børnefamilier, der i årevis havde ventet på svar vedr. asyl.

Flere borgerlige partier stod bag særloven. Og generelt i Sverige er størstedelen af befolkningen bag en 'human flygtningepolitik', også selvom konsekvensen er at en relativ stor andel af den samlede europæiske flygtninge søger asyl i Sverige.

Kilder: Bl.a. "Børnene, der mistede troen på det svenske paradis," Politiken 22 okt. 2006.

Hvad er målet for underskriftsindsamlingen?

Vores mål er at rejse en så bred folkestemning, at den ikke kan ignoreres, men vil kunne påvirke den politiske proces omkring de asylafviste, der har boet i de danske asylcentre år efter år.